Forside Publikationer Læs Den Nye Dialog
 
Udskriv Email
Den Nye Dialog 025
Skrevet af Johannes Aagaard   
Søndag, 14 December 1986 00:00

Kærlighed uden kærlighed

Jes Bertelsen: Kvantespring, en bog om kærlighed. Borgen 1986, 254 sider.

 

Jes Bertelsen har gennem en årrække været en af de mest indflydelsesrige skribenter og ideologer indenfor nyreligiøse miljøer i Danmark. Især har han haft en afgørende indflydelse på den strømning, man sammenfattende kalder for ”terapi og healing”.

 

Nu har Jes Bertelsen udgivet sin 11. bog, og den er et afgørende led i hans produktion. Den sammenfatter og konkluderer i forhold til de tidligere bøger og bringer perspektiver frem, som den kyndige læser længe har ventet på.

 

Metoden i bogen er den sædvanlige. Der er en masse gentagelser. Den er ført i et udpræget mundtligt sprog, der bærer præg af at være skrevet ned fra båndoptageren, og som ikke er formuleret og strammet op ved skrivemaskinen.

 

Bogen er i endnu højere grad end de tidligere præget af påstande, som hverken kan bevises eller modbevises. Forfatterens hypoteser er undertiden forstandige, men oftest urimelige. Men fremstillingen er af en sådan art, at man egentlig hverken ønsker eller magter at tage fat på urimelighederne på konkret vis. Så ukonkret er det hele.

 

 

Udenom kristendommen

Jes Bertelsen er idéhistoriker med en så stor teologisk orientering, at han har været ansøger til et professorat i teologi.

 

Men man tror det næppe, når man læser hans bemærkninger om kristendommen. F.eks. påstår han på side 186, at ”sex er synd”, kristeligt set.

 

Om det kristne verdensbillede har han ikke andet at sige end følgende: ”Skal jeg være ganske ærlig, så virker det barnligt og umodent. Og det er en meget farlig umodenhed. ” (Side 187)

 

Bortset fra sådanne overfalds-agtige sentenser går bogen udenom kristendommen enhver henseende.

 

 

En lærebog i tantra

Iøvrigt er den en lærebog i moderne tantra - den form for hinduisme, der for tiden breder sig i de vestlige lande. Som sådan er den meget spændende og inciterende, men som sagt er den også uargumenteret og påståelig.

 

Som i al tantra er det karakteristisk, at Gud ikke spiller nogen rolle i det religiøse system. Mennesket, der gør sig guddommeligt, er trådt i den fraværende Guds sted, og som sædvanlig i nyreligiøst regi.

 

I Bertelsens bog er guddommeliggørelsens vej også den sædvanlige med chakra'erne og energierne og Kundalini. Der er nogle ret interessante variationer i forhold til det traditionelle skema, men i grunden er det den samme historie som i al anden okkultisme i vore dage.

 

 

Et kvantespring?

Ud af hele dette spil skulle der komme et kvantespring, som defineres således:

”Der sker en stigning, en højnelse. Energi og bevidsthed rejser sig spiralisk opad mod højere tilstande af lys og kærlighed” (side 36).

 

Den forvandling, der her er tale om, identificeres som ”spirituel tantra” (side 201), ja, den kaldes ”nådens kvantespring” (samme side). Men ingen bør lade sig forlede til at tro, at der er tale om Guds nåde og om Helligåndens forvandling af mennesket. Det er en helt anden religion, nemlig den tantriske religion, der her er på spil.

 

Denne religion fungerer derved, at man tager nogle af de basale instinktive og naturlige tendenser i psyken og ændrer dem og højner dem ”mandligt yogisk ved kamp og kvindeligt tantrisk ved tålmodig meditativ vågen accept” (side 49).

 

Der er tale om et analogisk system - der dog ikke refereres i detaljer i en anmeldelse (men se f.eks. bogens side 57) - hvor man materialiserer det spirituelle og spiritualiserer det materielle.

 

Der indgår er hel del teosofisk og antroposofisk materiale i denne religions-dannelse, men også en mængde klassisk yogisk og tantrisk materiale fra Orienten.

 

Alt i alt er det den gamle narcissistiske selvdyrkelse, det drejer sig om. Det er den gamle slangekraft, især (men ikke kun) i form af seksualiteten, der er på spil. (Siderne 165, 176 og 198).

 

Det er påfaldende, at man i ”en bog om kærlighed” leder forgæves efter netop kærligheden. Der står meget om sjælevandring og karma-lære, men kærligheden til Gud og næsten trives naturligvis ikke godt på den baggrund.

 

Derimod er nøglen til systemet den religiøst anvendte seksualitet. Det er den, der kaldes for kærlighed, men ikke er det.

 

Derfor bliver det ikke til noget ”kvantespring”, for ”når skyggen er ligest,  da hulke de små, der stirrer derpå”, som Grundtvig skrev.

 

Senest opdateret ( Onsdag, 14 November 2007 09:52 )
 
 
Banner